I september 2017 købte Martin og hustru bygningen puggaardsgade 2/ Sønderportsgade 17, kendt i folkemunde som “Termansens boglade”. Det smukke bindingsværkshus fra 1580 har, indtil 1995, huset en velkendt boghandel; “Termansens boglade” i 182 år. Det var derfor indlysende at det nye spillested, som også fungerer som Martins øvelokale, skulle hedde “Termansens”.
Der afholdes 1-2 månedlige koncerter året igennem.
Forud ligger 17 års frivilligt arbejde med Ribe Jazzfestival, som Martin Schack er ophavsmand til. Dette, samt en omsiggribende karriere som musiker, har sikret et godt netværk, ifht planlægning af et spændende og varieret udbud af koncerter.
Termansens er blevet taget utroligt godt imod af lokalsamfundet. Koncerterne er velbesøgte og der er etableret et godt samarbejde med den lokale jazzklub Jazzin Ribe samt Ribe jazzfestival.
Termansens er dog et selvstændigt spillested, som selv booker koncerterne, og tegner sin egen musikalske profil.
FIND TERMANSENS
KOMMENDE KONCERTER
Klassisk jazz fra en svunden tid i intimt duoformat.
Til denne koncert rejser vi tilbage i tiden til dengang borgerskabet tilbragte ferierne på de danske badehoteller, og hvor tidens underholdning udelukkende bestod af levende musik. Pianisten Søren Kristiansen er, udover at være prisvindende jazzmusiker, pianist i TV2’s populære serie “Badehotellet”. Trompetisten og vokalisten Peter Marott er solidt plantet i traditionen men har formået at bringe den op til dato. I 2013 udkom det anmelderroste album “When my dreamboat comes home” (Calibrated) der blev valgt som et af det års 10 bedste udgivelser i Politiken. Anmelderne skrev bla.
“Marott og Kristiansen hylder nemlig traditionen, samtidig med at de fornyer den med deres musikalske set-up. Af samme grund fremstår det minimalistiske album som forførende upoleret” GAFFA
..”en perle af en duoplade..” POLITIKEN
“Vi taler vist om en kandidat til årets danske jazzalbum.” BERLINGSKE
“Det bliver hyggeligt som en varm sommeraften, der aldrig vil slutte.” JAZZNYT
Link til musik: https://open.spotify.com/album/1xU2H9VJmJS0A3IotCk0T5
Link til video: https://www.youtube.com/watch?v=fZXgl_Nu3_E
Det handler om barytonsaxofonist, komponist, arrangør og orkesterleder Gerry Mulligan, og er med fokus på hans mest succesrige periode i 50‘erne.
Her fyldte han koncertsale overalt i verden med sine legendariske “Pianoless Quartets”.
Det at der ikke var klaver eller andet akkordinstrument frembragte en helt ny lyd, hvor der var god plads til melodiske udfoldelser fra de to blæserinstrumenter i front.
Stilen fik senere navnet West Coast Jazz, men også betegnelsen kammerjazz, er dækkende for den næsten klassiske lyd som fremkommer, når de to melodiske blæser, leger med temaerne i bedste kontrapunk stil. Den måde hvorpå kollektivt solospil indgår, viser også at der er tydelige rødder tilbage i den traditionelle jazz fra New Orleans.
Repertoiret bliver en blanding af gamle kendte evergreens og Mulligan’s egne iørefaldende kompositioner, alt sammen spillet med et udadvendte og smittende ”swing”, som kendetegner perioden og ikke mindst Gerry Mulligan.
The West Coast Jazz Quartet, opstod i 1997 på initiativ af Nicolas Kock i Esbjerg.
Arrangementerne er transskriptioner af forskellige indspilninger fra 50‘erne, hvor hovedparten er hentet fra de to berømte ”Pleyel Concert Vol 1 & 2” fra Paris i juni 1954. Her er besætningen Gerry Mulligan barytonsax, Bob Brookmeyer basun, Red Mitchell bas og Frank Isola trommer.
The West Coast Jazz Quartet
Marc Bernstein (Barytonsax)
Nikolai Bøgelund (Basun)
Nicolas Kock (Kontrabas)
Karsten Bagge (Trommer)
Fire danske jazzprofiler tager dig med på en musikalsk lystvandring med Dexter Gordons
populæreste numre samt fortællinger om den farverige kunstner og hans intense og dybt originale saxofonspil.
Dexter Gordon var en stilskaber og storyteller på saxofonen. Hans legende og iderige spil har påvirket generationer af saxofonister fra 40’ernes bebop og frem til i dag.
Dexter spillede også med sit ophold i København fra midten af 1960’erne til begyndelsen af 1970’erne, en helt særlig rolle for udviklingen af dansk jazz.
Jens Jefsen, som leverer de velswingende baslinjer i Dexterity og som ung jævnligt spillede sammen med Dexter – fortæller underholdende anekdoter som del af koncerten.
Line up
Mads Ole Erhardsen: tenorsax.
Morten Haugshøj: guitar
Jens Jefsen: kontrabas
Ulrik Bisgaard trommer
Jesper Thilo har siden han forlod Radioens Big Band, udviklet sit tenorspil til noget af det ypperste på verdensplan, indenfor swing og mainstreamjazz idag.
Han optræder som solist med big bands og lokale grupper over hele Europa.
Hans utallige CD udgivelser er blandt de mest sælgende i Danmark.
Han har spillet med et utal af berømte jazzmusikere såsom: Ben Webster, Dexter Gordon, Roy Eldridge, Miles Davis, Thad Jones , Hank Jones,Edmund Hall, listen er uendelig.
Nu hvor alle disse musikere er borte , står Jesper Thilo som en repræsentant for god swingende, men stadigvæk frisk og overraskende jazzmusik !
Er kendt for sin legendariske humor.
Han bakkes op af:
Uffe Kristiansen. Piano
Jeppe Smith-Olsen, kontrabas
Søren Pedersen: Trommer
NYC sangerinde besøger Danmark
Nancy Harms er en af de nye stjerner på den internationale jazzhimmel og i 2020 turnerer hun i Skandinavien med Rosendal/Earle/Templeton trio.
Trioen har spillet over 100 jobs sammen de sidste 6 år og tidligere turneret med bl.a hendes Duke Ellington tribute.
Bandet er netop nu igang med at skrive ny musik som beskriver Danmark, set igennem Nancys øjne.
Som danskere er vi ofte ret hurtige til at dømme os selv og indimellem overser vi meget af det som er fantastisk ved vores lille land.
Nancy har en kæmpe kærlighed til Danmark og det er meget forfriskende at møde et positivt syn på vores skønne land!
Der findes ingen bedre end komponisten og pianisten Peter Rosendal når det handler om at indfange den danske grundtone. Med hans store kærlighed og erfaring fra mange år i dansk folkemusik, blandet med et virtuost jazzøre, komponerer han i samarbejde med Nancy Harms den nye musik:
https://www.youtube.com/watch?v=wZ3FekEDBrc
https://www.youtube.com/watch?v=p_hpLnlKiCU
-og lidt fra den gamle Duke Ellington plade som også præsenteres til koncerten:
Signe Juhl har taget udfordringen op og lovet at synge nogle af de uforglemmelige evergreens Sarah Vaughan var kendt for at fortolke i løbet af sin næsten 50-årige karriere.
Nicolas Kock Kvartet feat. Signe Juhl
“A tribute to Sarah Vaughan”
De tre største sangerinder i jazzens historie er Billie Holiday, Ella Fitzgerald og Sarah Vaughan.
I forbindelse med temaaftener på Tobakken i Esbjerg, har vi været omkring de to førstnævnte, og nu er turen kommet til “Sassy”, som var Sarah Vaughan’s kælenavn.
Hun var i besiddelse af et musikalsk og teknisk talent, der bl.a. gjorde hende i stand til at byde store bebop musikere som Charlie Parker og Dizzy Gillespie op til “dans”.
Sarah Vaughan begyndte at spille klaver som syvårig, og da hun var 18, fik hun som sanger 1.pladsen i et talentshow på det berømte Apollo i Harlem, New York.
Signe Juhl har igen taget udfordringen op, og lovet at synge nogle af de uforglemmelige evergreens, Sarah Vaughan var kendt for at fortolke i løbet af sin næsten 50-årige karriere.
På scenen er også pianist, Henrik Gunde, fra DR Bigbandet, som er født og opvokset i Sneum. På trommer byder vi velkommen til Karsten Bagge, der sammen med kapelmesteren og Gunde udgør den populære trio Gunde on Garner.
Der er, med andre ord, garanti for “hårdt” swing og godt humør.